Se dette nyhedsbrev i en browser
Fik du heller ikke nok camping, inden ferien sluttede?
 
Kalenderen siger sensommer. Vejrudsigten melder sol. Og I kan lade vognen stå fra weekend til weekend for KUN 25 kr./døgnet i op til 4 weekender. I mens I klarer hverdagens pligter, passer vi trygt på jeres vogn - så er I hurtigt nede i gear igen, når I træder ind i vognen fredag eftermiddag. Det gør altså camping nemmere og sjovere. Og så forlænger det sommeren. 
 
Efter en fantastisk juli måned, med en masse skønne gæster og aktiviteter, har vi planlagt lidt godt for hele familien i sensommeren. Så hvis I ikke nåede forbi os i højsommeren er muligheden der endnu. Og jer der nåede forbi - 1000 tak for besøget. I holdt humøret højt i det omskiftelige vejr og fyldte pladsen med smil og god stemning
3 skønne weekender i vente

Aktiv weekend 28. aug - 30. aug

 
Ta' hele familien med til en super fed adventure weekend. Lørdag har vi planlagt både en mountainbike tur, trailløb og hvis vejret tillader det, kan du også prøve SUP! 3 GRATIS aktiviteter. Derudover skal der selvfølgelig også hygges med børnene - så vi laver bål og dyster i en minigolfturnering.
 
 👌 Husk cyklen, løbeskoene og skumfiduserne!
 
Vi kan ikke love I kommer helt ned i gear den weekend 😊 men tilgengæld lover vi at I er helt klar til en ny uge mandag morgen?
 
Nærmere program følger.

Lysregatta 11. sep - 13. sep

 
Mariager Lysregatta på en ny måde. Det er jo ingen hemmelighed at ting er en smule anderledes i år. Det gælder også den traditionelle lysregatta lørdag d.12. september. Bådene sejler og lyser op anført af Svanen som vanligt - de spreder sig lidt mere i fjorden, så for Jer campister er det en enestående mulighed for, at få et endnu bedre udsyn fra campingpladsens fjordside.
 
Der vil være forskellige aktiviteter i byen, og så vil vi på pladsen lave hygge og aktiviteter for hele familien. Lørdag åbner vi miniklubben og laver lanterne, vi kan tænde til aften. Derudover tænder vi bålet og lave pandekager 😊
 
I tro mod weekendens tema vil vi denne weekend afholde en konkurrence, hvor vi kårer den smukkeste oplyste vogn. Så pak lyskæderne i vognen og vær med til at oplyse pladsen og skabe en skøn stemning. Vinderen får et gratis ophold til Lysregatta 2021.

Lukkeweekend 18. sep - 20. sep

 
Lørdag eftermiddag runder vi sæsonen af med fælles kaffe & kagebord. Til dem der har lyst arrangerer vi lørdag en vandretur ud i Mariagers skønne natur og brostensbelagte gader.

Her passer vi godt på hinanden

COVID-19 har ændret ferieplaner for mange. Er i nye campister? I kan trygt holde jeres ferie hos Mariager Camping. Vi sætter en ære i, at skabe rene og pæne forhold, så I som familie trygt og sikkert kan slappe af.
Vi hjælper jer også gerne med et tilbud på ophold på Mariager Camping.

Følg med på Facebook og Instagram for mere inspiration :)

Vi ses 
Anni og Kenneth
Frameld dig dette nyhedsbrev